Albrecht Dürer
Moted: 21 mayul 1471
Nürnberg
Deadam: 6 prilul 1528
Nürnberg
Lifatopam: Venezia, Nürnberg
Cal(s): hipänan[*], printmaker[*], himatematan[*], illuminator[*], copper engraver[*], art theorist[*], drawer[*], illustrator[*], graphic artist[*], exlibrist[*], visual artist[*]
Tatät(s): Duchy of Bavaria[*]
Matan(s): Agnes Dürer[*]
Pal(s): Albrecht Dürer the Elder[*], Barbara Dürer[*]
Gem(s): Hans Dürer the Younger[*], Endres Dürer[*]

Hiel Albrecht Dürer (pronimag: ['al.bʀɛçt 'dy.ʀɐ]; 1471 mayul 21 - 1528 prilul 6) äbinom pänan ä matematan Deutänik. Pämotom ed ädeadom in Nürnberg (Deutän), e sevädom ledino as balan jafanas gretikün gavotas, kobü hiels Rembrandt e Goya. Gavots onik suvo äfomons sökodi, soäs samo el Paokalüp (1498) e sökods tel dö lügadramat Kristusa: el Lügadramat Gretik (1498-1510) ed el Lügadramat Smalik (1510-1511). Gavots sevädikün ela Dürer binons el Monitan, Dead e Diab (1513), el Salüdan: Yeronimus in studacem okik (1514) ed el Melencolia I (= Glumaladäl I; 1514). El Melencolia I ebinon yegäd diletamas e spekulamas mödikas. Magods famikün oma binons ba boadagavots omik: el Monitans Fol Paokalüpa (1497-1498) se sökod: Paokalüp, el Rinoserod e okpöträts mödik me leül. El Dürer luveratiko no äkötom boadagavotis lönik oka, ab ävobükom gavani skilik, kel äkopiedom fiedo däsinotis omik.[1] Äpänom vobotis relik mödik me leül, äsi vatakölapänotis e däsinotis klilakölikis, kels medü kopieds nutimik ba evedons anu vobots sevädikün oma.

Gavots omik ägivons ome benorepüti da Yurop, ven älabom bäldoti yelas za teldegas, e pelelogom siso as lekanan gretikün Dönuliföfikama in Nolüda-Yurop. Vob omik ämagon lani paokalüpik timäda omik, kü faemaditret, maläds e volüts sogädik e bolitiks äbinons kösömiks. Älabom kesenäli kol vob reformatik hiela Martin Luther, kel pos deadam ela Dürer äpenom flene votik: „Löf büedon lügodön obis demü utan, kel äbinon gudikünan.“

El Monitan, dead e diab.
El Melencolia I.
El Monitans fol paokalüpa.
El Rinoserod.

Literat redakön

  1. Bartrum, Giulia. 2002. Albrecht Dürer and his legacy. British Museum Press. ISBN 0-7141-2633-0.